Redaktionel politik
Opdateret 24.10.2026
Det her er reglerne vi skriver efter. De er bindende for os, og du kan holde os op på dem.
Kilder og tal
- Hver guide har en navngiven forfatter, datoen for sidste ændring og et afsnit med kilder og metode nederst. Ved hver kilde står den dag, vi læste den.
- Under hver tabel og hver beregner står, hvordan vi har regnet, og hvilke antagelser der ligger bag.
- Står der en pris, står der også hvornår den sidst blev gennemgået.
- Energipriser vises med alle komponenter (kWh, abonnement, nettarif, afgifter og moms) med samme vægt. Vi fremhæver ikke én del og skjuler resten.
- Tilskud vises med pulje, beløb, dato og kilde. Er en pulje lukket, skriver vi det.
Superlativer
- Vi skriver ikke "billigste", "bedst i test", "spar X kr" eller "garanteret" uden en dateret sammenligning, vi har gemt og kan fremvise.
- Vi bruger kun ordet "test", hvis vi rent faktisk har testet noget og beskrevet hvordan.
- "Bedste" kræver offentliggjorte kriterier, vægte og en scoringstabel, og produkter vi ikke tjener penge på skal være med. En liste med kun samarbejdspartnere kalder vi ikke "bedste".
Det vi aldrig skriver
- At staten betaler halvdelen, eller at noget er gratis, når det ikke er.
- Kunstig hastværk som "puljen lukker i dag".
- Opdigtede personer, anmeldelser eller udtalelser.
- Noget der ligner en officiel afsender.
Rettelser
Finder du en fejl, så skriv til os. Vi retter og opdaterer datoen på siden. Er fejlen væsentlig, skriver vi hvad der blev rettet. Kontaktoplysningerne står på kontaktsiden.
Forholdet til annoncørerne
Annoncører har ingen indflydelse på indhold eller vurdering. De læser ikke korrektur, og de kan ikke købe en placering i tabellerne, hvor rækkefølgen følger tabellens ene kriterium. I resultatet af et tjek står vores partnere først, ordnet efter hvad et klik har givet os, og det står under listen.
Hvilken partners knap der står hvor, bestemmer vi. Vi vælger efter, hvad siden handler om, og efter dine svar i et tjek. Passer to partnere lige godt, kan vi vælge den, der giver bedst resultat, og det står på sådan tjener vi penge. Hvert reklamelink er mærket "Reklamelink".