Privatlivspolitik
Opdateret 05.10.2026
Dataansvarlig
Flowværk v/Jakob Bach Kvistborg, CVR 46787706, Mariane Thomsens Gade 36, st. 4, 8000 Aarhus C. kontakt@wattguiden.dk
Hvad vi behandler
1. Statistik og markedsføring (kun med samtykke)
Hvis du accepterer statistik- eller marketingcookies, behandler vi oplysninger om din brug af siden via Google Analytics 4, Google Tag Manager og Google Ads. Uden samtykke hentes intet fra Google, og ingen statistik- eller marketingcookies bliver sat. Vi bruger Googles Consent Mode v2 med alle kategorier sat til afvist som udgangspunkt. Retsgrundlaget er dit samtykke, artikel 6(1)(a). Vi har sat opbevaringen af brugerdata i Google Analytics til 2 måneder. Google Analytics er knyttet til vores Google Ads-konto, så vi kan se, hvordan besøg fra annoncer bruger siden. Personligt tilpasset annoncering er slået fra, og vi laver ikke målgrupper til annoncer.
2. Klik på reklamelinks
Når du klikker et reklamelink, logger vi tidspunkt, hvilket program og hvilken side klikket kom fra, adressen på den side du kom fra (referer, uden det der står efter spørgsmålstegnet i adressen), dit browser-ID (user agent), en hashet udgave af din IP-adresse og om du har sagt ja til markedsføring. Kom du via en annonce, gemmer vi også en kort kode for annoncekilden (for eksempel g for Google) og annoncegruppens nummer, hvis det står i adressen på den side, du klikkede fra. Har du sagt ja, gemmer vi også klik-ID'er fra annoncer (gclid, fbclid), se punkt 3. Vi gemmer ikke din IP-adresse i klartekst. Formålet er at kunne afregne med annoncørerne, opdage svindel og se, hvilke annoncegrupper der fører til en henvendelse hos en partner. Retsgrundlaget er vores legitime interesse, artikel 6(1)(f). Oplysningerne slettes efter 90 dage.
Kom du via en annonce, lægger vi desuden én til dagens tal for emnet og for annoncegruppen, både når du lander på siden, og når du klikker videre. Landingen tælles ud fra adressen alene, uden cookie. Annoncegruppens nummer siger, hvilken annonce du kom fra, ikke hvem du er. Melder affiliate-netværket, at klikket blev til en henvendelse, gemmer vi nummeret og kilden sammen med henvendelsen, så vi kan tælle henvendelser pr. annoncegruppe. Det sker for alle henvendelser, også uden samtykke, og sendes ikke til Google. Dagens tal indeholder ingen IP-adresse, intet ID og intet tidspunkt ud over datoen.
3. Måling af annoncer (kun med samtykke til markedsføring)
Kom du via en Google-annonce og har du sagt ja til markedsføring, gemmer vi Googles klik-ID (gclid, gbraid eller wbraid) sammen med dit klik på et reklamelink. Melder affiliate-netværket senere, at klikket blev til en henvendelse eller et køb hos partneren, sender vi klik-ID'et, tidspunktet og vores kommission til Google Ads, så vi kan se, hvilke annoncer der virker. Vi sender aldrig navn, e-mail, telefon eller adresse, og vi kender dem ikke. Uden dit samtykke til markedsføring gemmes klik-ID'et ikke og sendes intet. Retsgrundlaget er dit samtykke, artikel 6(1)(a). Du kan trække det tilbage under Cookieindstillinger nederst på siden.
Klik-ID'et følger med til affiliate-netværket (i dag Partner-ads) og videre til leverandøren. Netværket giver os besked, når en henvendelse eller et køb bliver registreret på det ID. Vi gemmer da klik-ID'et, ordrenummeret, beløbet og programmet, så vi kan se, hvilken side klikket kom fra, og afstemme betalingen med netværket. Vi får ikke dit navn, din adresse eller det, du har skrevet hos leverandøren. De registreringer beholder vi, så længe vi skal kunne dokumentere afregningen og opfylde bogføringsloven. Når klikket er slettet efter 90 dage, kan ID'et ikke længere knyttes til en IP-adresse. Netværket og leverandøren er selv dataansvarlige for det, de behandler.
4. E-mail til os
Skriver du til kontakt@wattguiden.dk, behandler vi din e-mailadresse, dit navn, hvis det står i mailen, og det du skriver, for at kunne svare dig. Retsgrundlag: vores legitime interesse i at besvare henvendelser, artikel 6(1)(f). Mailen modtages af Resend, som gemmer den i 30 dage, og sendes videre til vores postkasse hos Google. Vi sletter henvendelser, når sagen er afsluttet, og senest efter et år.
5. Selve siden
Når du åbner en side, modtager Vercel din IP-adresse og oplysninger om din browser for at kunne levere siden. Retsgrundlag: vores legitime interesse i at drive og sikre sitet, artikel 6(1)(f).
6. Mail med din udregning
Beder du om at få resultatet af et tjek på mail, bruger vi din e-mailadresse til at sende den ene mail med tallene og et link tilbage til resultatet. Svarene i linket er dine svar i tjekket, uden navn eller adresse. Adressen gemmes ikke. Vi gemmer kun en hashet udgave af den og af din IP-adresse i 90 dage, så ingen kan bruge funktionen til at sende mange mails. Retsgrundlaget er, at du beder om det, artikel 6(1)(b), og vores legitime interesse i at forhindre misbrug, artikel 6(1)(f). Mailen sendes gennem Resend.
7. Påmindelse om Varmepumpepuljen (kun med samtykke)
Sætter du selv flueben i feltet om en påmindelse, gemmer vi din e-mailadresse, den tekst, du sagde ja til, tidspunktet, siden og en hashet udgave af din IP-adresse, og vi sender en mail, hvor du bekræfter ved at trykke på en knap på vores side. Uden bekræftelse sender vi intet, og adressen slettes efter 30 dage. Med bekræftelse sender vi højst to mails om puljen. Hver mail har et link, som afmelder med ét klik. Når du afmelder, når den anden mail er sendt, eller når der er gået 12 måneder uden en mail, erstatter vi adressen med en hash og gemmer kun, hvornår du sagde ja og nej, som dokumentation i to år, hvorefter rækken slettes. Retsgrundlaget er dit samtykke, artikel 6(1)(a), og markedsføringslovens § 10.
8. Husk mig (kun med samtykke)
Siger du ja til Husk mig i cookiebanneret, husker din browser, hvilken udbyder du sidst gik videre til fra vores side, og hvornår. Næste gang spørger tjekket, hvordan det gik. Oplysningen ligger kun i din browser, sendes ikke til os og slettes efter 90 dage, eller med det samme, hvis du trækker samtykket tilbage eller trykker Glem det.
9. Optælling af tjek (kun med samtykke til statistik)
Har du sagt ja til statistik, sender din browser en besked til vores egen server, når du starter et tjek, får et resultat eller klikker videre, og vi lægger én til tallet for den dag og det emne. Beskeden sendes uden cookies, og vi gemmer ingen IP-adresse, intet ID og intet tidspunkt ud over datoen, så tallet kan ikke knyttes til dig. Retsgrundlaget er dit samtykke efter cookiereglerne.
10. Nyhedsbrev
Vi har ikke et nyhedsbrev. Får vi et, står det her først, og tilmelding sker kun med dit samtykke.
Hvad vi ikke gør
- Vi har ingen kontaktformularer og indsamler ikke navn, telefonnummer eller adresse. Den eneste mailadresse, vi gemmer, er den, du selv bekræfter til en påmindelse.
- Vi sælger ikke oplysninger videre.
- Dine svar i tjek og beregnere bliver i din browser. De sendes kun til os, hvis du beder om resultatet på mail, og så gemmer vi dem ikke.
- Når du klikker videre til en leverandør, er det leverandørens egen privatlivspolitik der gælder for det du udfylder hos dem.
Databehandlere
Vi bruger følgende leverandører, alle med databehandleraftale:
- Vercel: hosting og levering af siden (EU-region fra1, Frankfurt).
- Neon: database (EU-region eu-central-1, Frankfurt).
- Ingen ekstern samtykkeløsning. Cookiebanneret er vores eget og kører i din browser. Dit valg gemmes lokalt hos dig og sendes ikke videre.
- Google Ireland Limited: Analytics, Tag Manager, Ads.
- Resend: modtagelse og videresendelse af e-mail til kontakt@wattguiden.dk, og afsendelse af mails med udregninger og påmindelser (EU-region, Irland).
- Google Ireland Limited: den postkasse, vores e-mail videresendes til.
Google kan overføre oplysninger til USA. Overførslen sker på grundlag af EU-Kommissionens tilstrækkelighedsafgørelse for EU-US Data Privacy Framework og standardkontraktbestemmelser.
Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse, og til dataportabilitet. Har du givet samtykke, kan du trække det tilbage når som helst. Skriv til os på adressen øverst.
Du kan klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby, datatilsynet.dk.
Ændringer
Vi opdaterer denne politik, når vores behandling ændrer sig. Bruger vi senere andre annonceplatforme, for eksempel Meta, står de her, før de tages i brug. Datoen øverst viser sidste ændring. Wattguiden gemmer ikke tidligere versioner offentligt.