U-værdi-beregner
IsoleringAf Jakob Bach Kvistborg, opdateret 19.09.2026
Priser gennemgået 21.10.2026
Kort fortalt
U-værdien er varmeledningsevnen delt med tykkelsen: med almindelig mineraluld (0,037 W/mK) giver 100 mm 0,37 W/m²K, og 300 mm giver 0,12. Bygningsreglementet kræver 0,12 på loft og tag, 0,18 på ydervæg og 0,10 på terrændæk, men kun når du alligevel bygger om (data læst 19.09.2026).
ReklamelinkDu udfylder en formular hos Dansk Isolering og booker et isoleringstjek. Dansk Isolering kontakter dig.
U-værdien er varmeledningsevnen delt med tykkelsen. Med almindelig mineraluld på 0,037 W/mK giver 100 mm en U-værdi på 0,37 W/m²K, og 300 mm giver 0,12. Bygningsreglementet kræver 0,12 på loft og tag, 0,18 på ydervæg og 0,10 på terrændæk, når du alligevel bygger om.
Hvad gør tykkelsen ved varmetabet?
- U-værdi bagefter
- 0,12 W/m²K
- U-værdi i dag
- 0,37 W/m²K
- Varmetab bagefter
- 1.290 kWh/år
- Varmetab i dag
- 3.870 kWh/år
- Sparet energi
- 2.580 kWh/år
Graddage 2906 · varmepris 0,94 kr./kWh · kun isoleringslagetSådan har vi regnet
U-værdien er regnet som varmeledningsevnen delt med tykkelsen, altså lambda divideret med d. Kun isoleringslaget er med: overgangsisolanser ved overfladerne og de øvrige lag i konstruktionen tæller ikke. Det gør tallet en anelse for højt, altså pessimistisk, og en rigtig U-værdi efter DS 418 kommer fra energikonsulenten. Varmetabet er U gange areal gange graddage gange 24 timer, divideret med 1.000. Graddagene starter på 2.906, som er Teknologisk Instituts skyggegraddage for et normalår, opgjort i 2015. En graddag er en forskel på 1 °C mellem en indvendig referencetemperatur på 17 °C og døgnmiddeltemperaturen ude. Varmeledningsevnen starter på 0,037 W/mK, som er den, Bygningsreglementets vejledning regner tykkelser på; dit materiales tal står i produktets datablad. Varmeprisen starter på 0,94 kr. pr. kWh, som er fjernvarme til et standardhus i Forsyningstilsynets prisstatistik pr. 31. januar 2026. Regnestykket har ingen kuldebroer, ingen utætheder og ingen prisstigning. Det er et overslag, ikke en projektering.
Opdateret 19.09.2026 · Teknologisk Institut, Bygningsreglementet og Forsyningstilsynet
Hvad er en U-værdi?
U-værdien er, hvor meget varme der slipper igennem en kvadratmeter, når der er én grad til forskel. Enheden er W/m²K. Lav er godt.
En U-værdi på 0,12 betyder, at en kvadratmeter loft taber 0,12 watt pr. grads forskel. Ved 20 grader inde og nul ude er det 2,4 watt pr. m².
Hvad kræver reglerne?
| Bygningsdel | U-værdi ved ombygning | Typisk tykkelse |
|---|---|---|
| Loft og tag | 0,12 W/m²K | 300 mm |
| Ydervæg | 0,18 W/m²K | 200 mm |
| Terrændæk | 0,10 W/m²K | 350 mm |
Sådan er det regnet
BR18 § 279 og tabel 2 i Bygningsreglementets vejledning om rentabel efterisolering. Tykkelserne er regnet på et materiale med en varmeledningsevne på 0,037 W/mK. Kravet gælder ved ombygning og ved udskiftning af bygningsdele, ikke som et krav om at efterisolere et hus, der står, som det står.
Opdateret 19.09.2026 · BR18 § 279
Puljens krav er lempeligere end reglementets: mindst 300 mm på loft, 190 mm udvendig på ydervæg og 300 mm under terrændæk.
Hvor meget isolering skal der til?
| Tykkelse | U-værdi ved 0,037 W/mK |
|---|---|
| 100 mm | 0,37 W/m²K |
| 150 mm | 0,25 W/m²K |
| 200 mm | 0,19 W/m²K |
| 250 mm | 0,15 W/m²K |
| 300 mm | 0,12 W/m²K |
| 350 mm | 0,11 W/m²K |
Sådan er det regnet
U er regnet som varmeledningsevnen delt med tykkelsen i meter, altså 0,037 delt med 0,300 for de 300 mm. Kun isoleringslaget er med; overgangsisolanser ved overfladerne og de øvrige lag i konstruktionen ville trække U-værdien lidt ned. Tallene her er derfor pessimistiske. Har dit materiale en anden varmeledningsevne, står den i produktets datablad, og så skal tabellen regnes om.
Opdateret 19.09.2026 · Egen udregning på vejledningens varmeledningsevne på 0,037 W/mK
Det første lag gør mest. Fra 250 til 300 mm falder U-værdien kun 0,03. Derfor peger en isolatør først på et uisoleret loft.
Hvordan bliver U-værdien til kroner?
U-værdien bliver til kroner med graddage. Teknologisk Institut definerer en graddag som "en forskel på 1°C mellem den 'indvendige' døgnmiddeltemperatur på 17°C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn".
Et dansk normalår har 2.906 skyggegraddage. Varmetabet gennem en flade bliver så U gange areal gange graddage gange 24 timer, divideret med 1.000. Det giver kWh om året, og resten er varmeprisen.
Beregneren øverst regner det ud, når du sætter dit areal, din tykkelse og din varmepris ind.
Hvad er en kuldebro?
En kuldebro er et sted, hvor varmen slipper uden om isoleringen. En bjælke gennem isoleringen, en fundamentskant, en tilslutning ved et vindue.
Kuldebroer er hverken med i beregneren eller i tabellen ovenfor. De opgøres som et linjetab i W/mK, og BR18 sætter grænser for dem ved ombygning. På et hus med mange kuldebroer er det virkelige varmetab større end det, en U-værdi alene viser.
Hvad er varmeledningsevnen?
Varmeledningsevnen er materialets evne til at lede varme, i W/mK. Lav er godt. Bygningsreglementets vejledning regner tykkelser på 0,037 W/mK, som svarer til almindelig mineraluld.
Bruger du et andet materiale, står tallet på produktets datablad som en deklareret lambda. Sæt det ind i beregneren i stedet.
Vi har ingen tabel over mærker og materialer, fordi tallene varierer fra produkt til produkt.
Hvad skal jeg bruge tallet til?
Tallet bruges til at se, om tilbuddet holder. Regn U-værdien før og efter, og hold besparelsen op mod prisen. Priserne pr. bygningsdel står på efterisolering pris, og kravene til tilskud på Energirenoveringspuljen.
Næste skridt
ReklamelinkDu udfylder en formular hos Dansk Isolering og booker et isoleringstjek. Dansk Isolering kontakter dig.
Vi får betaling for henvendelsen. Det ændrer ikke tallene. Sådan tjener vi penge.
Kilder og metode
- BR18 § 274 til § 279, ændringer i bygninger, hentet 19.09.2026
- Bygningsreglementets vejledning om rentabel efterisolering, hentet 19.09.2026
- Teknologisk Institut: Hvad er graddage?, hentet 19.09.2026
- Teknologisk Instituts graddage 2015, hentet 19.09.2026
- Bekendtgørelse om tilskud til energiforbedringer i bygninger til helårsbeboelse, BEK nr 143 af 07/02/2025, hentet 19.09.2026
Sådan finder, daterer og retter vi tallene: vores metode og redaktionelle politik.
Reklamelinks på denne side. Sådan tjener vi penge
Jakob Bach Kvistborg
Ejer og redaktionelt ansvarlig · CVR 46787706
Tallene kommer fra offentlige kilder og fra det, udbyderne selv skriver, og hvert tal står med dato og link. Jeg har ikke testet noget udstyr, og jeg indhenter ikke tilbud for dig. Finder du en fejl, retter jeg den og skriver rettelsen ind på siden.